Fasting: Den hellige gral eller en no-go?

Den hellige gral eller en no-go?

Fastediæter er blevet yderst populære inden for de seneste år. Disse diæter kan defineres som perioder med faste, der skift er med perioder med spisning. De mest studerede former for fastediæter inkluderer: Alternativ daglig faste, 5:2-diæten og tidsbegrænset spisning.Min hensigt med denne artikel er at sammenfatte resultater fra videnskabelige studier, der har undersøgt virkningerne af fastediæter på kropsvægt, samt at give indsigt i fordelene og ulemperne ved fastediæter. I tillæg får du Team Schandorf praktiske erfaring med fastediæter.

Fordele og ulemper ved fastediæter

Årsagerne til populariteten samt fordelene ved fastediæter kan tilskrives deres simpelhed. Fastediæter kræver ikke daglig kalorietælling eller udelukkelse af visse fødevaregrupper. Derudover tillader visse fastediæter, at personer frit kan spise i visse perioder af dagen. I princippet kan de fleste mennesker praktisere fasting, medmindre der er alvorlige aktuelle helbredsproblemer der skal tages hensyn til, såsom kroniske sygdomme, spiseforstyrrelser, graviditet og diabetes.

Men hvad siger videnskaben om faste generelt, f.eks. effekt på vægttab? Et studie fra 2022 sammenfattede resultaterne fra flere randomiserede kontrollerede forsøg omhandlende fastediæter og vægttab. Forskerne konkluderede, at fastediæter generelt førte til et signifikant vægttab grundet et større samlet kalorieunderskud. Dog vil et vægttab også opnås ved blot at spise normalt, så længe du er i et kalorieunderskud.

Men hvad er så ulemperne, spørger du så? Selvom studier indikerer, at fastediæter kan være effektive til vægttab, er det vigtigt at påpege, at langsigtede resultater og vedholdenhed af fastediæter sjældent opretholdes. Nogle undersøgelser tyder på, at mange mennesker har svært ved at opretholde fastediæter på lang sigt på grund af begrænsninger og udfordringer. Der er også tendens til, at personer, der faster, oplever manglende indtagelse af vigtige næringsstoffer, herunder protein, som er afgørende for muskelopbygning. Desuden kan de lange perioder uden indtagelse af mad resultere i lavt energiniveau, hvilket kan påvirke koncentrationsevnen, overskud og evnen til at udføre daglige aktiviteter og træning. Yderligere ulemper ved fastediæter inkluderer muligheden for øget cravings og tendens til overspisning inden for det fastsatte spisevindue.

Team Schandorf´s erfaring og perspektiver på fastediæter

Vores erfaring i Team Schandorf er, at det er sjældent, at fasting bliver en integreret del af en persons langsigtede livsstil. Vi erfarer, at de fleste personer ikke har lyst til at leve et liv, hvor de er begrænset i at spise det meste af tiden, da det negativt påvirker deres sociale liv, energiniveau og generelle livsglæde. Der er ikke en “one-size-fits-all” tilgang til fastediæter, og det er afgørende at tage højde for individuelle variationer og mulige udfordringer ved faste. I Team Schandorf tager vi højde for den enkeltes ønsker, mål og behov. For eksempel hvis dit ønske ikke er at spise morgenmad eller du ønsker en fast madplan, så vil vi hjælpe dig med at få bygget en struktur, der understøtter dine ønsker og behov, samtidig med at du får nok mad.

Ofte er folk tilbøjelige til at søge hurtige løsninger, der typisk kun resulterer i midlertidige resultater. Det er ikke nødvendigt at faste for at opnå ønskede resultater. Det er muligt at opnå ens mål ved at spise regelmæssigt og stadig tillade sig selv at nyde et glas vin eller et stykke kage lejlighedsvis. Vægttab handler aldrig om at spise så lidt som muligt, da det kan føre til flere cravings, overspisning og give mindre energi samt en uhensigtsmæssig fordeling af fedt og muskelmasse.

Derimod kan man opnå succes ved at omstrukturere ens kost og fysisk aktivitet, etablere sunde vaner og skabe en hverdagsstruktur, der passer til ens individuelle behov.

Find din egen vej

Det er vigtigt at understrege, at fastediæter ikke er den eneste løsning, og at det er vigtigt at finde en tilgang, der er bæredygtig og tilpasset ens livsstil og præferencer. Dog kan nogle mennesker finde glæde ved at fastsætte specifikke spisetidsvinduer og holde sig til dem, uden at føle sig sultne, konstant trætte eller opleve øget trang til mad. Hvis man har prøvet fasting eller allerede har integreret det i sin daglige rutine, og det fungerer godt uden at føle sig sulten, konstant træt eller opleve flere madtrang end normalt, er det ikke vores hensigt at ændre på det. Vores mission er at hjælpe hver enkelt person med at finde en tilgang til kost og livsstil, der er sund, bæredygtig og passer til deres individuelle behov og præferencer.

Kilde:
Clinical application of intermittent fasting for weight loss: progress and future directions af Krista A. Varady, et al., (2022)

Kunne du tænke dig vores hjælp?

Så klik på knappen herunder og book en
Gratis vægttabs strategi samtale.

Vi glæder os til at snakke med dig!